Gå til hovedindhold

Almindelige husregler

Læs de almindelig husregler her

ALMINDELIG HUSORDEN OG INFO OM BRUG AF MUSIKVÆNGET

Hvem kan booke lokalerne

Lokalerne bookes gennem Conventus. Lokalerne kan ikke benyttes til aktiviteter uden booking.

Aflysninger meddeles musikskolens kontor, så vi sparer varme og ventilation.

 

Rengøring

Lånte lokaler skal efterlades i ren og pæn stand og efterlades med samme opstilling, som de forefindes. I modsat fald forbeholder vi os ret til at opkræve et gebyr for ekstra rengøring. I lukkeperioder står brugerne selv for rengøring og bortskaffelse af affald. Madaffald skal bortskaffes hver dag efter endt brug af huset til affaldscontainer udendørs.

Brugere af tildelt depotplads står selv for rengøring af depotet.

 

Flugtveje og brandsikkerhed

Alle gældende brandregler skal overholdes. Der er placeret brandslukningsmateriel forskellige steder i huset. Nødudgange må ikke blokeres.

 

Handicapforhold

Huset er handicapvenligt indrettet i ét plan.

 

Trådløst netværk

Der er gratis internetadgang i huset. Gå på Aabenraa Borger Guest.

 

Køkken og foyer

Alle er velkomne til at medbringe egen forplejning i huset og bruge køkkenet. Madaffald skal bortskaffes hver dag efter endt brug af huset til affaldscontainer udendørs. Køkkenet og foyeren er et fællesområde. Disse kan ikke bookes særskilt. Køkkenet afleveres i ryddet stand. Alt brugt service sættes i opvaskemaskinen eller vaskes op i hånden og sættes på plads. Det prioriteres at maskinen kører med fuld vask. Der er et 30 min. program.

Affald

Der affaldssorteres på Musikvænget. Orienter dig ved nærmeste affaldsstation for korrekt sortering.

Madaffald skal bortskaffes hver dag efter endt brug af huset til affaldscontainer udendørs.

 

Adgang til huset

Brugere tildeles en eller flere adgangsbrikker til huset. Bortkomst meddeles straks til musikskolens kontor, hvorefter brikken spærres. Findes brikken ikke, så den kan afleveres ved sæsonslut, opkræves 200 kr. i gebyr.

 

 

Lukketider og alarmer

Husets alarm tilsluttes automatisk kl. 23.00 alle ugedage. Forlades huset inden da, sætter sidste bruger alarmen på, når huset forlades. Alarmen frakobles automatisk, når man låser sig ind i huset. Instruktion gives ved udlevering af brik.

 

Lukkeperioder

Huset har pedelbetjening og rengøring i 44 uger om året. Ønsker man at benytte huset i en lukkeperiode, skal lokalet være booket på forhånd. Brugere i denne periode gør selv rent efter sig, og bortskaffer selv affald. Lukkeperioder oplyses på Conventus.

 

Depoter

I ”husets depot” findes ekstra stole og klapborde.

Tildelte depoter for brugerne kan altid tilgås uden booking. Der skal dog tages hensyn til evt. anden aktivitet i huset. Brugerne står selv for rengøring af depoter.

Der må ikke tilsluttes nogen form for elektrisk udstyr i depoterne. (Vigtigt i forhold til forsikring og STOR selvrisiko).

Udstyr i depoterne dækkes ikke af husets forsikring.

Opsætning af nagelfast inventar, hylder, billeder m.v. i depoterne (eller resten af huset) må kun foretages af pedellen. 

 

Kopimaskine

Der står kopimaskine på gangen ved gult øvelokale.